Madeira
Efter at have besøgt øer som Irland, Orkneyøerne, Helgoland, Gotland og Kanaløerne Jersey og Sark besluttede vi 4 - Gerd og Bjarne, Hanne og Ole Bent - at besøge Madeira, den subtropiske smukke ø ud for Afrikas kyst.
Det var lige ved, at turen blev aflyst, idet der dagen før vor afrejse udbrød store skovbrande på øen, og lufthavnen var indhyllet i røg. Heldigvis havde situationen forbedret sig dagen efter, så vi kom af sted, med mellemlanding i Lissabon. Men mange skovstrækninger og bygninger var gået op i røg.
Vi skulle de første dage bo på et 4-klasses hotel på den nordligste del af øen, nær Sao Vicente. Det var et smukt sted med en fantastisk udsigt fra værelserne ud over et pragtfuldt bjerglandskab og ned i et dejligt svømmebassin. Vi tog på flere udflugter i omegnen, og var blandt andet inde i gangene i en gammel vulkan.
-IMG_1717.JPG |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Efter 3-4 dages ophold på dette
dejlige hotel satte vi med bussen kursen sydpå – mod hovedstaden Funchal. På vejen hertil kørte vi for alvor ad snævre veje,
men også gennem nybyggede tunneler, langt op i bjergene, hvor vi besøgte en
tidligere helt afsides dal, Nonnernes Dal. På vejen aflagde vi tillige besøg i Camera de Lobos, en meget smuk by mod syd, hvortil
Churchill tog hen for at male malerier. Et sted ved kysten var vi ude på en
glasbalkon, hvor man kunne se ca. 800 meter lodret ned.
Til sidst nåede vi frem til Funchal, hvor vi boede på et centralt hotel i byen, i gå-afstand til byens seværdigheder. Vi så statuer af en
frihedsgudinde til minde om nellikerevolutionen, og af øens store helt,
fodboldspilleren Ronaldo. Naturligvis var vi også på
et vin-besøg for at smage forskellige former af øens
specialitet, Madeiravinen. Næsten i byens midte fandt
vi udbrændte huse fra den store skovbrand, der havde bredt sig vidt omkring på
grund af tørke og den kraftige cirrocovind fra
Sahara.
Den sidste dag tog vi en tur
op over Funchal for at se byen og omegnen fra oven.
Det var et sørgeligt syn: Udbrændte huse og hele dale, der var kulsorte og
udbrændte. Men i det fjerne skinnede det blå, uforanderlige Atlanterhav.
Det var sidste dag, og vi
rejste hjem med minderne om en meget smuk ø, og et dejligt samvær med vore
gamle, gode venner og rejsekammerater, Gerd og Bjarne. Endnu en ø-tur blev gemt i mindernes store rejsebog.