Madeira

Efter at have besøgt øer som Irland, Orkneyøerne, Helgoland, Gotland og Kanaløerne Jersey og Sark besluttede vi 4 - Gerd og Bjarne, Hanne og Ole Bent - at besøge Madeira, den subtropiske smukke ø ud for Afrikas kyst.

Det var lige ved, at turen blev aflyst, idet der dagen før vor afrejse udbrød store skovbrande på øen, og lufthavnen var indhyllet i røg. Heldigvis havde situationen forbedret sig dagen efter, så vi kom af sted, med mellemlanding i Lissabon. Men mange skovstrækninger og bygninger var gået op i røg.

Vi skulle de første dage bo på et 4-klasses hotel på den nordligste del af øen, nær Sao Vicente. Det var et smukt sted med en fantastisk udsigt fra værelserne ud over et pragtfuldt bjerglandskab og ned i et dejligt svømmebassin. Vi tog på flere udflugter i omegnen, og var blandt andet inde i gangene i en gammel vulkan.

-IMG_1717.JPG

Efter 3-4 dages ophold på dette dejlige hotel satte vi med bussen kursen sydpå – mod hovedstaden Funchal. På vejen hertil kørte vi for alvor ad snævre veje, men også gennem nybyggede tunneler, langt op i bjergene, hvor vi besøgte en tidligere helt afsides dal, Nonnernes Dal. På vejen aflagde vi tillige besøg i Camera de Lobos, en meget smuk by mod syd, hvortil Churchill tog hen for at male malerier. Et sted ved kysten var vi ude på en glasbalkon, hvor man kunne se ca. 800 meter lodret ned.

Til sidst nåede vi frem til Funchal, hvor vi boede på et centralt hotel i byen, i gå-afstand til byens seværdigheder. Vi så statuer af en frihedsgudinde til minde om nellikerevolutionen, og af øens store helt, fodboldspilleren Ronaldo. Naturligvis var vi også på et vin-besøg for at smage forskellige former af øens specialitet, Madeiravinen. Næsten i byens midte fandt vi udbrændte huse fra den store skovbrand, der havde bredt sig vidt omkring på grund af tørke og den kraftige cirrocovind fra Sahara.

Den sidste dag tog vi en tur op over Funchal for at se byen og omegnen fra oven. Det var et sørgeligt syn: Udbrændte huse og hele dale, der var kulsorte og udbrændte. Men i det fjerne skinnede det blå, uforanderlige Atlanterhav.

Det var sidste dag, og vi rejste hjem med minderne om en meget smuk ø, og et dejligt samvær med vore gamle, gode venner og rejsekammerater, Gerd og Bjarne. Endnu en ø-tur blev gemt i mindernes store rejsebog.